København og Fruentimmerture er noget særligt.
Fruentimmerture tilbyder byvandring i København med fokus på kvindernes historie. På vores byvandringer gennem Københavns gader møder du både dronninger, rebelske sjæle og glemte historier fra byen. Din by lever og stråler på ny, når du leger turist i din egen by – og pludselig opdager, at gader du har gået ad hundrede gange, gemmer på historier, du aldrig har hørt før.
De skjulte historier.
Ikke kun de smukke huse, de gamle pladser og de brostensbelagte gader – men alle de historier, der gemmer sig mellem dem. For byen er fuld af fortællinger. Nogle ligger lige for, andre gemmer sig i baggårde, porte og glemte hjørner af historien. Men der er også historier i Københavns gader, som aldrig rigtig fandt vej til historiebøgerne. Mange af dem er kvindernes fortællinger og det var netop nysgerrigheden efter disse fortællinger, der blev begyndelsen på Fruentimmerture.

Kvindernes fortællinger.
På Fruentimmerture går vi på jagt efter de glemte historie – i portene, palæerne, baggårdene og mellem brostenene, hvor byens kvinder har levet, kæmpet, elsket og indimellem skabt så meget ballade, at selv patriarkerne måtte gribe til lugtesaltet og spidse blyanten.
Kvinder har altid været en del af byens liv. De har arbejdet, handlet, elsket, sludret, skændtes, forsket, regeret, protesteret. Alligevel er mange af deres historier blevet skubbet ud i kulissen.
På mine byvandringer løfter jeg sløret for kvinderne, der gennem århundreder har sat deres præg på København. Nogle var dronninger og baronesser, andre tjenestepiger, handelskvinder, forskere eller rebelske sjæle med mere mod end tålmodighed. Her møder man både de berømte og de næsten glemte – kæftestærke fiskekællinger, blåstrømper, forbryderdronninger, feminister , skeløjede skøger og helt almindelige kvinder, der på hver deres måde var med til at forme byen.
På tidsrejse gennem byen.
Historien rummer det hele: magt, mod, kærlighed, skandaler, sladder, kamp og vilde påfund. Og netop blandingen af de store linjer og de små menneskelige historier gør fortiden levende, hvilket også er det særlige ved en byvandring.
Når man står netop dér, hvor historien udspillede sig, forsvinder afstanden mellem fortid og nutid et øjeblik. Gaderne får nye lag af betydning, og steder man troede man kendte, begynder pludselig at fortælle helt af sig selv.
For mig handler Fruentimmerture om glæden ved at dele denne oplevelse. Glæden ved historien, ved København og ved at vække byen til live gennem de fortællinger, der stadig ligger gemt i dens gader og stræder.
Kort sagt: København er fuld af historier. Man skal bare vide, hvor man skal lytte.
Velkommen til byens historier – jeg glæder mig til at fortælle dem for jer.
Dorte Persson
Fruentimmerture
Læs om vores ture her : https://byvandringkøbenhavn.dk/byvandring-koebenhavn-fruentimmerture/
Læs om Fruentimmeret bag det hele her: https://byvandringkøbenhavn.dk/byvandring_koebenhavn-3/
Se kalenderen og de åbne ture her : https://byvandringkøbenhavn.dk/byvandring-koebenhavn-2/
Andre nyttige links: Kvinfo.dk, cphmuseum.kk.dk, Thiemers magasin
