Byvandring København kvinder: Fruentimmerture tager dig med på guidede ture gennem byen, hvor kvindernes historie træder frem fra kulisserne.”Fruentimmerture tager dig med på guidede ture hvor historien får et nyt og overraskende perspektiv. Her træder kvinderne frem fra historiens kulisser og ind på scenen – hvor de i virkeligheden altid har hørt hjemme.
København er fuld af historier. I de brostensbelagte gader og langs de gamle pladser gemmer der sig fortællinger om magt, mod, kærlighed og kamp. På Fruentimmerture løfter vi sløret for de kvinder, der gennem århundreder har været med til at forme byen. Ofte uden at få den plads i historiebøgerne, de fortjener.
Kvinderne bag Københavns historie – en anderledes byvandring
På denne historiske byvandring i København møder du kvinder fra mange perioder i historien. Fra fortidens mytiske skikkelser og oldtidens kvinder til dronninger, tjenestepiger, forskere og moderne feminister.
Jeg fortæller historier om kvinder i mange kategorier. Du møder blandt andre Egtvedpigen, skjoldmøer og verdensberømte forskere. Du hører også om barske fiskekællinger, statslige prostituerede, forbryderdronninger og vilde feminister. Her er både baronesser, puttekoner, blåstrømper og rødstrømper.
Det er kvinder fra alle samfundslag. Kvinder der på hver deres måde har sat spor i historien. Og kvinder der har været med til at forme både København og Danmark.
Kvindehistorier fra gaden og sladder fra gården
På Fruentimmerture får du ikke kun de store historiske linjer. Du får også kvindehistorier fra gaden og sladder fra gården.
Fortællingerne er fulde af fun facts, overraskelser og skæve vinkler. Her møder du både kendte og næsten glemte kvinder. Nogle styrede magten. Andre udfordrede samfundets normer. Og nogle levede ganske enkelt deres liv midt i byens pulserende historie.
Historien bliver levende, når vi står netop dér, hvor begivenhederne fandt sted.
Gåture i København med historiske fortællinger.
Denne guidede tur i København foregår i de kvarterer og gader, hvor historierne faktisk udspillede sig. Når man går gennem byen, bliver fortiden pludselig nærværende. En velkendt gade kan få en helt ny betydning.
Du bliver turist i egen by. Netop kombinationen af sted, fortælling og historisk perspektiv gør en byvandring til en af de mest spændende kulturelle oplevelser i København.
Oplev København på en ny måde
Denne byvandring i København om kvinder med Fruentimmerture er en oplevelse, hvor historie, kultur og fortælling mødes. Turen er både lærerig, underholdende og øjenåbnende.
Du opdager nye sider af byen og møder kvinder, der med mod, vilje og opfindsomhed har sat deres præg på historien.
‘Nyttige links til inspiration
Læs om vores ture her : https://byvandringkøbenhavn.dk/byvandring-koebenhavn-fruentimmerture/
Læs om Fruentimmeret bag her: https://byvandringkøbenhavn.dk/byvandring_koebenhavn-3/
Se kalenderen og de åbne ture her : https://byvandringkøbenhavn.dk/byvandring-koebenhavn-2/
Andre nyttige links: Kvinfo.dk cphmuseum.kk.dk Thiemers magasin
”’
