Velkommen til Fruentimmerture
Jeg hedder Dorte og jeg er fruentimmeret, som skriver og udbyder byvandringer om Københavns historie, fordi jeg ikke kan lade være. Københavns historie er mageløs, uden sidestykke og jeg elsker at fortælle den og efter en byvandring med Fruentimmerture, vil København ikke længere være den samme by. Det lover jeg!
Turist i egen by
Når du er turist i udlandet, mærker du hurtigt “lækkerheds faktoren”, når du på din vej igennem byen opsluges af de smukke gamle bygninger, de forførende dufte fra byens lokal kolorit og ja – måske et par af byens historier som du har opsnuset. Men hvor godt kender du egentlig din egen hovedstad? Hvor ofte tillader du dig selv, at komme tættere på, længere ned af de bugtende stræder, tilbage gennem tiden og ind under huden på byens eksistenser? Sikkert sjældent – for du har altid travlt og skal fra A til Z og det er synd, for København rummer et hav af fascinerende fortællinger, som bare ligger og venter på at blive fortalt … for dig måske?
København er et overflødighedshorn, nu med kvinder i hovedrollen
Efter 10år som byvandrer har jeg snart en fortælling til hvert et gadehjørne. Du vil blive overrasket. København bugner af dramatiske, spændende og forførende fortællinger. Mange om konger , krige, mod , armod, lyst og smerte. Men som noget helt særligt har jeg fået et ekstra godt øje på kvindernes historier – de er nemlig ikke rigtig blevet fortalt før. Men det bliver de på Fruentimmerturene hvor kvinderne indtager hovedrollerne. Og på den måde bliver Københavns historie faktisk dobbelt så spændende. Med disse ord byder jeg dig velkommen til at surfe lidt rundt på hjemmesiden og se om der er en tur til dig.
Jeg glæder mig til at møde dig, fortælle for dig og tage dig med på en guidet gåtur i København.
Kærlig hilsen Dorte

Læs om alle Fruentimmerture gåture i København her : https://byvandringkøbenhavn.dk/byvandring-koebenhavn-fruentimmertur
Læs om Fruentimmeret bag her: https://byvandringkøbenhavn.dk/byvandring_koebenhavn-3/
Se kalenderen og de åbne ture her : https://byvandringkøbenhavn.dk/byvandring-koebenhavn-2/
Book din billet direkte her:https://backoffice.understory.io/experiences
Kontakt : ring eller send sms på 20218881. Mail: dorte@fruentimmerture.dk
Ofte stillede spørgsmål om byvandring i København
- Hvor foregår det? Byvandringen foregår i indre København eller på Assistens Kirkegård. Du guides gennem gader og steder, hvor dramatiske kvindehistorier udspillede sig igennem tiderne.
- Hvor lang tid varer en byvandring i København? Byvandringerne varer ca.90 min. Det giver god tid til både historier og spørgsmål undervejs.
- Kan man booke en privat byvandring i København? Ja. Fruentimmerture tilbyder skræddersyede byvandringer i København til virksomheder, grupper og private arrangementer.
- Findes der åbne byvandringer i København med Fruentimmerture? Ja. Du kan deltage på åbne ture, hvor enkeltpersoner kan tilmelde sig. Se datoer i kalenderen på hjemmesiden.
- Hvad handler Fruentimmertures byvandringer om? Byvandringerne omhandler Københavns fantastiske historie, med særligt blik for kvindernes fortællinger.
