Blåstrømper, Rødstrømper og Netstrømper – en byvandring i København, som gør det spændende at være kvinde i Danmark. Sammen tager vi på en odysse igennem stærke danske kvinders fortællinger og kampe. Helt fra tidlig middelalder over reformationen i 1536 til 1870´s blåstrømper, 1970´s rødstrømper og nutidens netstrømper alias nyfeministerne. Selvfølgelig kommer vi også ind på #metoo, som i virkligheden startede allerede i 1886, dengang hed det bare sædelighedsfejden. Byvandringen i København er spækket med spændende, rørende, sjove og grusomme fortællinger og er en hyldest til alle kvinderne som gik forrest.
På een gang i alvor og med tungen i kinden, tager vi hele turen hvor Luthers lære, magt, sædelighedsfejder og statslige bordeller, går hånd i hånd med hævnaktioner, oprør og provokationer.
Kvinde kend din historie og mærk historiens vingesus og vær med til at vise taknemmelighed for alle de privilegier vi idag nyder godt af , takket være fortidens utrættelige kvinder som kæmpede i årevis.
Tilmeld dig turen her
1 comment